Om KVIIST
Et sundt liv handler om mere end kalorier og træning. For at skabe varige forandringer er det nødvendigt at forstå hele mennesket og de mekanismer, der ligger bag de uhensigtsmæssige vaner og strategier, der står i vejen for den ønskede udvikling.
Hos KVIIST er fokus på hele mennesket – søvn, døgnrytme, mad, bevægelse, mental trivsel, vægt og somatisk helbred.
Hjerne. Krop. Viden.
KVIIST kombinerer lægefaglighed med viden om psykisk trivsel, søvn og døgnrytme, kost, fysisk aktivitet og metabolisk sundhed.
Hvordan arbejder jeg?
Jeg starter ikke med at tilbyde alle det samme standardforløb. Jeg starter med dig.
Først søger jeg at forstå din situation og de faktorer, der har betydning for dit mentale og fysiske helbred. Herefter vurderer jeg, hvad der giver mening at arbejde med – og om KVIIST er det rette sted for dig at fortsætte.
Et forløb hos KVIIST kræver engagement, villighed til at arbejde med forandring og vedholdenhed over tid. Mellem konsultationerne vil du som udgangspunkt få konkrete opgaver eller øvelser , som du arbejder med hjemme.
Om mig
Jeg hedder Anne Sofie Kvist, er uddannet fysioterapeut og læge og under uddannelse til speciallæge i psykiatri. Jeg er ph.d.-studerende med fokus på søvn og døgnrytme og har gennem mit forskningsarbejde arbejdet med kost, søvn og livsstilsinterventioner.
Gennem hele mit voksenliv har jeg opsøgt viden på disse områder, der altid har interesseret mig. I dag kan jeg se, at mange af disse spor mødes i KVIIST. Psykiatrien, fysioterapien, søvn og døgnrytme, kost og livsstilsinterventioner og min lægefaglige baggrund giver mig tilsammen et fundament for at arbejde med netop det, KVIIST handler om: At forstå hele mennesket og skabe forandringer, der giver mening i det virkelige liv.
